Sikring med en tyverialarm

Føl dig sikker i dit hjem eller din virksomhed; vælg en tyverialarm fra VM-Sikring A/S i Nordjylland. 

Vi er certificeret efter ISO 9001-standarden til at installere automatiske indbrudsanlæg, også kendt som AIA anlæg, efter forsikringsselskabernes krav og sikrer dit hjem eller din virksomhed optimalt med F&P-registreret udstyr. 

Det er din sikkerhed for at funktionaliteten er der, når det gælder.

Skræddersyede løsninger til AIA anlæg

Vi tilbyder at installere skræddersyede løsninger, der passer til netop dit behov. Vi gør derfor en dyd ud af at lytte til lige netop dine ønsker og krav, sådan at vi kan udarbejde den bedst mulige løsning til dig. 

Dette gør sig gældende, hvad enten du skal have installeret en privatalarm i dit hjem, eller der er tale om en sikring af din virksomhed.

Hvis dit forsikringsselskab forlanger, at du tyverisikrer dit hjem eller din virksomhed, projekterer vi dit anlæg ud fra forsikringspolicen sammen med dig, så du ved, hvad du får. 

Der bliver naturligvis taget højde for dine individuelle ønsker, således at krav fra forsikringsselskabet og dine ønsker går op i en højere enhed.

Vælger du os til installation af tyverialarm får du fuld dokumentation på dit anlæg – det er dit bevis over for forsikringsselskabet om, at dit anlæg overholder gældende regler og krav.

Fordele ved AIA anlæg

Der er rigtig mange fordele ved AIA anlæg frem for ældre alarmsystemer. Det kan måske virke meget komplekst, men AIA anlægget har meget store fordele, som blandt andet: 

  • Avanceret overvågning og sikkerhedsteknologi
  • Integreret videoovervågning med mulighed for ansigtsgenkendelse
  • Mulighed for adgangskontrol og identifikation af autoriserede personer
  • Automatiske alarmer og notifikationer ved unormale begivenheder
  • Integration af forskellige sikkerhedskomponenter som røgdetektorer og vandlækage sensorer
  • Analyse af data for at identificere mønstre og potentielle trusler
  • Fjernadgang og styring af systemet via mobilapp eller webgrænseflade

Vil du høre mere om fordelene ved et AIA anlæg, så er du mere end velkommen til at kontakte os. 

Installation og overvågning

Ved installering af en tyverialarm fra VM-Sikring A/S, får du desuden muligheden for overvågning af tekniske installationer.

Dette kan være fordelagtigt for virksomheder, der ønsker overvågning af eksempelvis frostrum, ventilationsanlæg og varmeanlæg. Muligheden for overvågning kan også være brugbart for en privat, der ønsker at få at vide hvis fyret går ud, eller hvis der vand på gulvet i kælderen. 

Dette er ikke noget, der fordyrer det månedlige abonnement, men er inkluderet i sikringsløsningen hos os.

Kontakt os gerne og få en professionel gennemgang af de krav og ønsker, der måtte være til tyverisikring hos dig.

Kontakt os

Tyverialarm til erhverv

Har du en virksomhed eller anden form for erhverv, som skal sikres mod tyveri? Med en erhvervs tyverialarm fra VM-Sikring A/S er du sikret optimalt.

Vi er certificeret til at lave forsikringsgodkendte alarmsystemer og bruger kun udstyr, der er godkendt af Forsikring & Pension. Dette er din sikkerhed for, at udstyret virker, når der er brug for det.

Vi tilbyder også andre anlæg end AIA anlægget. Vi tilbyder derudover også ABA anlæg og ADK anlæg

Krav fra forsikringsselskabet

Forsikringsselskaberne stiller en række krav, når du skal forsikre din virksomhed. Forsikringskravene udmønter sig i et sikringsniveau – hvor dit sikringsniveau er et udtryk for den risiko, din virksomhed har for et indbrud. 

  • Værdi: Dit niveau fastlægges ud fra de varer, du har til salg og værdien af disse varer samt værdien af det IT-udstyr, du selv anvender i virksomheden. Jo mere attraktive dine varer er for indbrudstyve, des bedre indbrudssikring kræves. 
  • Varer og sikring: Der er en sammenhæng mellem koncentrationen af attraktive varer og sikringen heraf: jo større koncentration af attraktive varer, des bedre indbrudssikring kræves der.
  • Sikringsniveauer: Der er i alt seks sikringsniveauer og hvert niveau beskriver nøje hvilke krav, der er til låse, forstærkninger af bygningsdele, gitre, elektronisk alarmovervågning m.v. Sikringsniveau 10 er det laveste niveau, hvor sikringsniveau 60 er det højeste. 
  • Certificeret installatør: Det er påkrævet at anvende en certificeret installatør til at montere din sikring, hvilket du finder hos os. Endvidere skal du have en installationserklæring fra installatøren som dokumentation for at sikringen er udført i henhold til dit sikringsniveau, hvorfor vi naturligvis leverer dette.

Enhver erhvervs opgave er individuel, hvorfor du er velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende tilbud.

Tyverialarm til privat

Vil du gerne føle dig sikker i eget hjem? Så kan en privatalarm fra VM-Sikring A/S være løsningen. 

Vi sørger for at sikre dit hjem optimalt med udstyr som er testet og gennemafprøvet samt registreret hos Forsikring & Pension (F&P). Du er derfor garanteret udstyr der virker, når behovet pludselig opstår.

Tyverisikring samt overvågning

Dine muligheder inden for tyverisikring er mange. Ud over selve tyverisikringen med bevægelsesmeldere eller dørkontakter, har du mulighed for overvågning af eksempelvis varmekilde, gas, brand og vand.

Har du et sommerhus og får installeret en tyverialarm fra VM-Sikring A/S, har du desuden mulighed for at få en løsning, der gør, at du kan tænde for varmen hjemmefra, så huset er opvarmet når du kommer frem. Det kan også være at du elektronisk kan låse op for en lejer hjemmefra. 

Disse muligheder er ikke noget, der fordyrer dit månedlige abonnement, men er inkluderet i sikringsløsningen hos os.
Privatabonnement hos VM-Sikring A/S koster fra 98,00 kr. inkl. moms pr. måned.

Kontakt os og hør mere om AIA anlæg

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om AIA anlæg og generelt tyverialarmer, så er du mere end velkommen til at kontakte os for enten rådgivning eller et uforpligtende tilbud. 

Du kan både kontakte os på telefonnummeret 70 23 05 50 eller på vores mail info@vm-sikring.dk.